Stop madspild

Til sammen smider vi hvert år 700.000 tons mad ud i Danmark. Men hvordan kan vi afhjælpe spild af mad, og kan måltidskasser med rationerede portioner være løsningen for nogen?

Madspild er et vedvarende problem, og selvom der generelt er fokus på emnet, så ser tallene for danskernes spild af mad stadigvæk triste ud.

Hvert år genererer Danmark nemlig et årligt madspild på 700.000 tons. Heraf udgør husholdningernes spild af mad 260.000 tons, mens servicesektoren står for 227.000 tons per år. De resterende tons genereres blandt andet af primærproduktionen og fødevareindustrien.

Det er altså ikke småtterier, og problemet bliver desuden cementeret af meget omtale i medierne samt opblomstring af flere non-profit organisationer, som forsøger at bekæmpe madspild. Med hvad er madspild egentlig, hvornår opstår det, og hvordan kan vi mindske spildet?

Hvad er madspild?

Mange associerer formentlig madspild med aftensmadsrester, der bliver kasseret i stedet for at blive gemt til senere i køleskabet eller fryseren. Men spild af mad omhandler mere end det og involverer faktisk mange af de ting, vi gør i hverdagen uden at tænke over det.

Først og fremmest er det et problem, hvis man køber så stort ind, at man ikke kan nå at få spist sine varer op i tide. Det senmoderne samfunds tendens til overforbrug gør, at vi er enormt tilbøjelige til at handle så meget ind, at vi glemmer, hvad der allerede gemmer sig derhjemme. Derved kommer vi til at købe nyt, inden vi har udnyttet al den mad, vi i forvejen har i køleskabet.

Det kan desuden resultere i, at man kommer hjem med nye varer og derfor smider de gamle ud, selvom det er flere dage forud for udløbsdatoen.

Derudover er der mange af os, der ikke udnytter vores råvarer korrekt, hvilket også bidrager til madspildet. Det kan f.eks. være ved at smide de yderste salatblade væk, skrælle nye kartofler, smide endeskiven af forskellige produkter ud og kassere runkne æbler. Alle disse handlinger er indgroet i mange danskere, og når vi skærer skiver af vores agurk, overvejer vi dermed ikke, om vi kunne have spist endeskiven, før den ligger i skraldespanden.

Men det er altså en tankegang, som skal brydes, og man kan med fordel overveje, hvordan man bruger sine råvarer, næste gang der kokkereres.

Madspild i detailhandlen, restauranter og producenter

Husholdningens spild af mad udgør 260.000 tons af de 700.000, og de resterende tons finder vi altså hos bl.a. detailhandlen, producenter og restauranter samt kantiner.

I detailhandlen er det typisk, at en hel kasse frugt eller grønt bliver kasseret, fordi man f.eks. finder én dårlig tomat. Det resulterer i, at hele kassen bliver smidt ud fremfor at sortere det dårlige fra eller give nedslag i prisen. Derudover kan emballagen på fødevarer have betydning for, hvordan detailhandlen behandler dem. Det er f.eks. ikke unormalt, at en hel palle dåsemad kasseres, hvis emballagen ikke er på dansk.

Det er ikke kun de færdigproducerede produkter, der bliver behandlet forkert. Hos fødevareproducenterne sker der også madspild, og et eksempel på dette er, når en hel kartoffelmark pløjes ned, fordi kartoflernes størrelse ikke var den rigtige.

Når det kommer til restauranter, storkøkkener og kantiner, bliver der bestemt også genereret betydelige tusinde tons madspild årligt. For eksempel viser undersøgelser, at hele 40% af indholdet på tallerknerne på hospitaler og plejehjem bliver smidt væk, fordi portionerne ikke er tilpasset de enkeltes appetit. Derudover bliver maden kasseret i restauranters og kantinernes buffet, hvis der er lavet for meget mad i forhold til antal gæster.

Madspild i husholdningen

Madspild er desuden en stor post i danskernes budget, hvis vi kigger statistisk på den gennemsnitlige husholdning.

Hvert år koster madspild nemlig 11,6 milliarder kroner for husholdningerne, hvilket betyder, at en gennemsnitlig dansk familie smider for 7.200 kroner mad i skraldespanden.

I gennemsnit svarer det til 20% af danskernes samlede udgifter til mad på et år. Dette sætter pludselig madspild i relief, da en betydelig del af manges madbudget altså går til spild af mad.
Men det kan være svært pludselig at ændre adfærd, og det kræver altså, at vi i højere grad stopper op og overvejer situationen, når resterne eller endeskiven er på vej i skraldespanden.
For mange af os går det galt, når det kommer til aftensmaden. Analyser viser nemlig, at det er her, vi er mest tilbøjelige til at kassere mad.

Mange har måske svært ved at se, hvornår de kan få middagsresterne spist eller mangler inspiration til, hvordan man kan bruge resterne på nye måder. Analysen viser desuden, at husholdningerne sjældent smider æg, fersk kød og fisk ud.  Danskerne er mest trætte af at smide det ferske kød væk, hvilket ikke er så overraskende set fra et økonomisk perspektiv.

Når vi handler i supermarkedet er det ofte den måde, hvorpå produkterne bliver præsenteret, der påvirker os som forbrugere.

Hvis en varer f.eks. er markeret med ”tag 3, betal for 2”, vil vi i mange tilfælde proppe en ekstra i indkøbskurven, selvom vi måske ikke får det spist – for hvorfor skulle man ikke benytte sig af at få noget gratis?

Derudover er der flere råvarer, der kommer i kasser eller pakker af flere styks, hvilket gør, at vi slet ikke har et valg. Eksempler på dette findes ofte i frugt- og grøntafdelingen, hvor der kan være bakker med tomater eller blommer, men ingen mulighed for at købe disse i løsvægt. Hvis man bor alene eller blot ønsker at købe et enkelt stykke frugt, fører dette ligeledes til en stor mængde madspild.

Udover de forudsætninger supermarkederne giver os, har antal indkøb også betydning for vores forbrug. Hvis vi handler ind hver eneste dag – og måske flere gange på nogle dage – kan vi nemlig komme til at købe ting, vi allerede har stående i køleskabet samt unødvendige varer, som kommer i indkøbskurven, fordi vi bliver fristet.

Undgå madspild, og udnyt din overskydende mad

Når du handler ind

I første omgang undgår du madspild ved at handle ordenligt ind. Læg en madplan og køb evt. ind til flere dage på én gang. På den måde køber du kun de varer, du egentlig har behov for, samtidig med at du undgår indkøbsture hver eneste dag og dermed risikoen for impulsvarer og overforbrug.

Hvis du lægger en madplan, kan du desuden overskueliggøre de varer, du skal bruge til flere dage og dermed udnytte de rabatter, der f.eks. kræver, at du køber to styks af noget.

Når du laver mad

Når du kommer i køkkenet, så prøv kun at tilberede den mad, du egentlig skal spise. Det kan være, at du har en gammel opskrift, som altid gør, at der kommer en rest, som du ofte kasserer. Prøv i stedet at se, om du kan ændre mængden af råvarer i opskriften og gøre den mere passende.

Du bør også tænke over, om der er nogle ting, du altid laver for meget af – koger du altid for meget spaghetti, eller er der altid én hakkebøf i overskud? Så gør din madlavning mere passende til dig og din familie.

Når du har spist

Hvis du alligevel har lavet for meget mad, kan du lægge maden i fryseren til en anden dag eller gemme den i dit køleskab til dagen efter – for eksempel til børnenes madpakker.

Hvis du af den ene eller anden grund ved, at du ikke får resterne spist, er der en anden mulighed, hvorpå du undgår madspild, samtidig med at du kan glæde andre.
Mange herberger og andre hjælpeorganisationer for hjemløse og socialt udsatte tager nemlig glædeligt imod dine madrester.

En undersøgelse fra Arbejdernes Erhvervsråd har vist, at 300.000 danskere lever under OECD’s fattigdomsgrænse, og derudover er der omtrent 6.000 hjemløse i Danmark. Der er altså god mulighed for at glæde andre med din overskydende mad, og Fødevareministeriet har desuden lanceret retningslinjer for indsamling af overskudsfødevarer samt videregivelse.

Derudover findes der flere forskellige netværker og sociale grupper på blandt andet Facebook – for eksempel med titlen ”Gives bort”. Her har du også mulighed for at tilbyde andre mennesker i dit nærområde at komme og hente dine rester kvit og frit.

Slip for madspild med måltidskasser

Hvis du oplever, at du har svært ved at stoppe madspild og overforbrug, er der en anden løsning, som måske er noget for dig – måltidskasser.

Måltidskasser er et koncept, som foruden at give dig mere tid og overskud i hverdagen er med til at mindske madspild.

Flere forskellige firmaer tilbyder kasserne, som bliver bragt til din dør og indeholder rationerede portioner til det antal personer, der skal spise aftensmad i husstanden.

Måltidskasser er kasser med råvarer og opskrifter, som bliver leveret til døren, hvilket betyder, at du kan skære ned i dine indkøb og dermed mindske chancen for at overforbruge i form af impulskøb.

Derudover er indholdet i måltidskasserne rationeret per person, og de fleste forbrugere oplever, at mængden af råvarer passer helt perfekt.

De fleste firmaer tilbyder dig online bestilling, hvor du simpelt angiver, hvad dine madpræferencer er, hvor mange der skal spise med, og hvor ofte du ønsker at modtage en måltidskasse. Herefter leverer firmaet dine råvarer, som ofte kommer i en speciel køleboks, der sørger for, at maden holder sig frisk, indtil du er hjemme fra arbejde eller fritidsaktivitet.

Derudover er der også en anden central fordel ved at bestille måltidskasser. Kasserne kommer nemlig med alle de råvarer, du skal bruge, samt opskrifter og menuer, hvilket betyder, at du kan cutte indkøb og madplaner ud af hovedet og spare en masse tid i dagligdagen. De fleste måltider tager blot 20-30 minutter at lave, så udover madspildsaspektet får du altså mere overskud og tid i din hverdag.

Måltidskasser med gode, sunde råvarer

Firmaerne bag måltidskasserne går desuden alle op i at give dig sunde kvalitetsråvarer med fokus på økologi. Råvarerne forhandles ved gode leverandører, som sikrer en høj kvalitet. Du går dermed hverken på kompromis med velsmag eller kvalitet, selvom din aftensmad bliver betydelig mindre omstændelig at lave.

Derudover bliver der fokuseret på en sund og varieret kost, så du og din familie kan spise godt og nærende samtidig med, at I prøver nye, spændende retter af. Du vil nemlig opleve, at mange af retterne i måltidskasserne udfordrer smagsløgene og giver klassiske, danske retter nye twists.

Du får altså mange fordele ved at abonnere på en måltidskasse – samtidig med, at du mindsker dit forbrug og smider mindre mad væk.

Firmaerne tilbyder desuden mange forskellige måltidskasser, hvilket gør, at der er noget til enhver smag.

Af firmaer kan blandt andet nævnes Aarstiderne, RetNemt, Mad til døren og Skagen Food, som alle tilbyder flere varianter af måltidskasser.

Varianterne adskiller sig i deres indhold af råvarer og det, der er fokuseret på med den bestemte kasse. Du kan både finde kasser, som er økologiske, fyldt med fisk, henvendt til fitness-elskeren eller perfekt til børnefamilien.

Derudover tilbyder nogle af firmaerne desuden en måltidskasse, der indeholder retter, som er ekstra hurtige at lave og ideelle til dig, der ved, at ugen bliver travl og hektisk.
Fælles for dem alle er, som tidligere nævnt, at de rationerer alle råvarer, så madlavningen altid kommer til at passe perfekt til dig og din familie – uanset om I er 2, 4 eller 6 personer. Og det kan derfor være en rigtig god idé at afprøve en måltidskasse.
Mange af firmaerne tilbyder desuden enkeltleveringer, og herudover kan du også vælge at benytte dig af måltidskasser få gange om ugen eller hver anden uge. Det er altså nemt og lige til at prøve kasserne af, og hvis der ikke er luft i økonomien til at dyrke trenden flere uger i streg, kan du med fordel prøve det af og få inspiration.

Efter at have set hvordan firmaerne rationerer måltiderne til dig og din familie, kan det nemlig være, at det går op for dig, hvordan du selv bør handle ind i fremtiden. Det kan i hvert fald give dig en form for inspiration til, hvordan du bedst muligt undgår at overforbruge og smide mad væk. Og helt ærligt, hvem vil ikke gerne spare penge, undgå madspild og have mere overskud i hverdagen?