Menu

Stop madspild

Vi st√łtter op om alle initiativer, som forhindre eller reducerer madspild. Vi s√¶tter en stor √¶re i, at g√łre danskerne mere opm√¶rksomme p√•, hvordan madspild kan reduceres i hverdagen.

Til sammen smider vi hvert √•r 700.000 tons mad ud i Danmark. Men hvordan kan vi afhj√¶lpe spild af mad, og kan m√•ltidskasser med rationerede portioner v√¶re l√łsningen for nogen?

Madspild er et vedvarende problem, og selvom der generelt er fokus på emnet, så ser tallene for danskernes spild af mad stadigvæk triste ud.

Hvert √•r genererer Danmark nemlig et √•rligt madspild p√• 700.000 tons. Heraf udg√łr husholdningernes spild af mad 260.000 tons, mens servicesektoren st√•r for 227.000 tons per √•r. De resterende tons genereres blandt andet af prim√¶rproduktionen og f√łdevareindustrien.

stop-spild-af-mad-logoDet er alts√• ikke sm√•tterier, og problemet bliver desuden cementeret af meget omtale i medierne samt opblomstring af flere non-profit organisationer bl.a. Stop Spild Af Mad, Stop MADspild, Madspild, Sammen Mod Madspild¬†og RefoodLabel, som fors√łger at bek√¶mpe madspild.

Med hvad er madspild egentlig, hvornår opstår det, og hvordan kan vi mindske spildet?

Hvad er madspild?

Mange associerer formentlig madspild med aftensmadsrester, der bliver kasseret i stedet for at blive gemt til senere i k√łleskabet eller fryseren. Men spild af mad omhandler mere end det og involverer faktisk mange af de ting, vi g√łr i hverdagen uden at t√¶nke over det.

F√łrst og fremmest er det et problem, hvis man k√łber s√• stort ind, at man ikke kan n√• at f√• spist sine varer op i tide.

Det senmoderne samfunds tendens til overforbrug g√łr, at vi er enormt tilb√łjelige til at handle s√• meget ind, at vi glemmer, hvad der allerede gemmer sig derhjemme. Derved kommer vi til at k√łbe nyt, inden vi har udnyttet al den mad, vi i forvejen har i k√łleskabet.

Det kan desuden resultere i, at man kommer hjem med nye varer og derfor smider de gamle ud, selvom det er flere dage forud for udl√łbsdatoen.

Derudover er der mange af os, der ikke udnytter vores r√•varer korrekt, hvilket ogs√• bidrager til madspildet. Det kan f.eks. v√¶re ved at smide de yderste salatblade v√¶k, skr√¶lle nye kartofler, smide endeskiven af forskellige produkter ud og kassere runkne √¶bler. Alle disse handlinger er indgroet i mange danskere, og n√•r vi sk√¶rer skiver af vores agurk, overvejer vi dermed ikke, om vi kunne have spist endeskiven, f√łr den ligger i skraldespanden.

Men det er altså en tankegang, som skal brydes, og man kan med fordel overveje, hvordan man bruger sine råvarer, næste gang der kokkereres.

Madspild i detailhandlen, restauranter og producenter

Husholdningens spild af mad udg√łr 260.000 tons af de 700.000, og de resterende tons finder vi alts√• hos bl.a. detailhandlen, producenter og restauranter samt kantiner.

I detailhandlen er det typisk, at en hel kasse frugt eller gr√łnt bliver kasseret, fordi man f.eks. finder √©n d√•rlig tomat. Det resulterer i, at hele kassen bliver smidt ud fremfor at sortere det d√•rlige fra eller give nedslag i prisen. Derudover kan emballagen p√• f√łdevarer have betydning for, hvordan detailhandlen behandler dem. Det er f.eks. ikke unormalt, at en hel palle d√•semad kasseres, hvis emballagen ikke er p√• dansk.

Det er ikke kun de f√¶rdigproducerede produkter, der bliver behandlet forkert. Hos f√łdevareproducenterne sker der ogs√• madspild, og et eksempel p√• dette er, n√•r en hel kartoffelmark pl√łjes ned, fordi kartoflernes st√łrrelse ikke var den rigtige.

N√•r det kommer til restauranter, stork√łkkener og kantiner, bliver der bestemt ogs√• genereret betydelige tusinde tons madspild √•rligt. For eksempel viser unders√łgelser, at hele 40% af indholdet p√• tallerknerne p√• hospitaler og plejehjem bliver smidt v√¶k, fordi portionerne ikke er tilpasset de enkeltes appetit. Derudover bliver maden kasseret i restauranters og kantinernes buffet, hvis der er lavet for meget mad i forhold til antal g√¶ster.

Madspild i husholdningen

Madspild er desuden en stor post i danskernes budget, hvis vi kigger statistisk på den gennemsnitlige husholdning.

Hvert år koster madspild nemlig 11,6 milliarder kroner for husholdningerne, hvilket betyder, at en gennemsnitlig dansk familie smider for 7.200 kroner mad i skraldespanden.

I gennemsnit svarer det til 20% af danskernes samlede udgifter til mad på et år. Dette sætter pludselig madspild i relief, da en betydelig del af manges madbudget altså går til spild af mad.
Men det kan v√¶re sv√¶rt pludselig at √¶ndre adf√¶rd, og det kr√¶ver alts√•, at vi i h√łjere grad stopper op og overvejer situationen, n√•r resterne eller endeskiven er p√• vej i skraldespanden.
For mange af os g√•r det galt, n√•r det kommer til aftensmaden. Analyser viser nemlig, at det er her, vi er mest tilb√łjelige til at kassere mad. Mange har m√•ske sv√¶rt ved at se, hvorn√•r de kan f√• middagsresterne spist eller mangler inspiration til, hvordan man kan bruge resterne p√• nye m√•der. Analysen viser desuden, at husholdningerne sj√¶ldent smider √¶g, fersk k√łd og fisk ud.¬† Danskerne er mest tr√¶tte af at smide det ferske k√łd v√¶k, hvilket ikke er s√• overraskende set fra et √łkonomisk perspektiv.

Når vi handler i supermarkedet er det ofte den måde, hvorpå produkterne bliver præsenteret, der påvirker os som forbrugere.

Hvis en varer f.eks. er markeret med ‚ÄĚtag 3, betal for 2‚ÄĚ, vil vi i mange tilf√¶lde proppe en ekstra i indk√łbskurven, selvom vi m√•ske ikke f√•r det spist ‚Äď for hvorfor skulle man ikke benytte sig af at f√• noget gratis?

Derudover er der flere r√•varer, der kommer i kasser eller pakker af flere styks, hvilket g√łr, at vi slet ikke har et valg. Eksempler p√• dette findes ofte i frugt- og gr√łntafdelingen, hvor der kan v√¶re bakker med tomater eller blommer, men ingen mulighed for at k√łbe disse i l√łsv√¶gt. Hvis man bor alene eller blot √łnsker at k√łbe et enkelt stykke frugt, f√łrer dette ligeledes til en stor m√¶ngde madspild.

Udover de foruds√¶tninger supermarkederne giver os, har antal indk√łb ogs√• betydning for vores forbrug. Hvis vi handler ind hver eneste dag ‚Äď og m√•ske flere gange p√• nogle dage ‚Äď kan vi nemlig komme til at k√łbe ting, vi allerede har st√•ende i k√łleskabet samt un√łdvendige varer, som kommer i indk√łbskurven, fordi vi bliver fristet.

Undgå madspild, og udnyt din overskydende mad

Når du handler ind

I f√łrste omgang undg√•r du madspild ved at handle ordenligt ind. L√¶g en madplan og k√łb evt. ind til flere dage p√• √©n gang. P√• den m√•de k√łber du kun de varer, du egentlig har behov for, samtidig med at du undg√•r indk√łbsture hver eneste dag og dermed risikoen for impulsvarer og overforbrug.

Hvis du l√¶gger en madplan, kan du desuden overskueligg√łre de varer, du skal bruge til flere dage og dermed udnytte de rabatter, der f.eks. kr√¶ver, at du k√łber to styks af noget.

Når du laver mad

N√•r du kommer i k√łkkenet, s√• pr√łv kun at tilberede den mad, du egentlig skal spise. Det kan v√¶re, at du har en gammel opskrift, som altid g√łr, at der kommer en rest, som du ofte kasserer. Pr√łv i stedet at se, om du kan √¶ndre m√¶ngden af r√•varer i opskriften og g√łre den mere passende.

Du b√łr ogs√• t√¶nke over, om der er nogle ting, du altid laver for meget af ‚Äď koger du altid for meget spaghetti, eller er der altid √©n hakkeb√łf i overskud? S√• g√łr din madlavning mere passende til dig og din familie.

Når du har spist

Hvis du alligevel har lavet for meget mad, kan du l√¶gge maden i fryseren til en anden dag eller gemme den i dit k√łleskab til dagen efter ‚Äď for eksempel til b√łrnenes madpakker.

Hvis du af den ene eller anden grund ved, at du ikke får resterne spist, er der en anden mulighed, hvorpå du undgår madspild, samtidig med at du kan glæde andre.
Mange herberger og andre hj√¶lpeorganisationer for hjeml√łse og socialt udsatte tager nemlig gl√¶deligt imod dine madrester.

En unders√łgelse fra Arbejdernes Erhvervsr√•d har vist, at 300.000 danskere lever under OECD‚Äôs fattigdomsgr√¶nse, og derudover er der omtrent 6.000 hjeml√łse i Danmark. Der er alts√• god mulighed for at gl√¶de andre med din overskydende mad, og F√łdevareministeriet har desuden lanceret retningslinjer for indsamling af overskudsf√łdevarer samt videregivelse.

Derudover findes der flere forskellige netv√¶rker og sociale grupper p√• blandt andet Facebook ‚Äď for eksempel med titlen ‚ÄĚGives bort‚ÄĚ. Her har du ogs√• mulighed for at tilbyde andre mennesker i dit n√¶romr√•de at komme og hente dine rester kvit og frit.

Slip for madspild med måltidskasser

Hvis du oplever, at du har sv√¶rt ved at stoppe madspild og overforbrug, er der en anden l√łsning, som m√•ske er noget for dig ‚Äď m√•ltidskasser.

Måltidskasser er et koncept, som foruden at give dig mere tid og overskud i hverdagen er med til at mindske madspild.

Flere forskellige firmaer tilbyder kasserne, som bliver bragt til din d√łr og indeholder rationerede portioner til det antal personer, der skal spise aftensmad i husstanden.
M√•ltidskasser er kasser med r√•varer og opskrifter, som bliver leveret til d√łren, hvilket betyder, at du kan sk√¶re ned i dine indk√łb og dermed mindske chancen for at overforbruge i form af impulsk√łb.

Derudover er indholdet i måltidskasserne rationeret per person, og de fleste forbrugere oplever, at mængden af råvarer passer helt perfekt.

De fleste firmaer tilbyder dig online bestilling, hvor du simpelt angiver, hvad dine madpr√¶ferencer er, hvor mange der skal spise med, og hvor ofte du √łnsker at modtage en m√•ltidskasse. Herefter leverer firmaet dine r√•varer, som ofte kommer i en speciel k√łleboks, der s√łrger for, at maden holder sig frisk, indtil du er hjemme fra arbejde eller fritidsaktivitet.
Derudover er der ogs√• en anden central fordel ved at bestille m√•ltidskasser. Kasserne kommer nemlig med alle de r√•varer, du skal bruge, samt opskrifter og menuer, hvilket betyder, at du kan cutte indk√łb og madplaner ud af hovedet og spare en masse tid i dagligdagen. De fleste m√•ltider tager blot 20-30 minutter at lave, s√• udover madspildsaspektet f√•r du alts√• mere overskud og tid i din hverdag.

Måltidskasser med gode, sunde råvarer

Firmaerne bag m√•ltidskasserne g√•r desuden alle op i at give dig sunde kvalitetsr√•varer med fokus p√• √łkologi. R√•varerne forhandles ved gode leverand√łrer, som sikrer en h√łj kvalitet. Du g√•r dermed hverken p√• kompromis med velsmag eller kvalitet, selvom din aftensmad bliver betydelig mindre omst√¶ndelig at lave.

Derudover bliver der fokuseret p√• en sund og varieret kost, s√• du og din familie kan spise godt og n√¶rende samtidig med, at I pr√łver nye, sp√¶ndende retter af. Du vil nemlig opleve, at mange af retterne i m√•ltidskasserne udfordrer smagsl√łgene og giver klassiske, danske retter nye twists.

Du f√•r alts√• mange fordele ved at abonnere p√• en m√•ltidskasse ‚Äď samtidig med, at du mindsker dit forbrug og smider mindre mad v√¶k.

Firmaerne tilbyder desuden mange forskellige m√•ltidskasser, hvilket g√łr, at der er noget til enhver smag.

Af firmaer kan blandt andet n√¶vnes Aarstiderne, RetNemt, Mad til d√łren og Skagen Food, som alle tilbyder flere varianter af m√•ltidskasser.

Varianterne adskiller sig i deres indhold af r√•varer og det, der er fokuseret p√• med den bestemte kasse. Du kan b√•de finde kasser, som er √łkologiske, fyldt med fisk, henvendt til fitness-elskeren eller perfekt til b√łrnefamilien.

Derudover tilbyder nogle af firmaerne desuden en måltidskasse, der indeholder retter, som er ekstra hurtige at lave og ideelle til dig, der ved, at ugen bliver travl og hektisk.
F√¶lles for dem alle er, som tidligere n√¶vnt, at de rationerer alle r√•varer, s√• madlavningen altid kommer til at passe perfekt til dig og din familie ‚Äď uanset om I er 2, 4 eller 6 personer. Og det kan derfor v√¶re en rigtig god id√© at afpr√łve en m√•ltidskasse.
Mange af firmaerne tilbyder desuden enkeltleveringer, og herudover kan du ogs√• v√¶lge at benytte dig af m√•ltidskasser f√• gange om ugen eller hver anden uge. Det er alts√• nemt og lige til at pr√łve kasserne af, og hvis der ikke er luft i √łkonomien til at dyrke trenden flere uger i streg, kan du med fordel pr√łve det af og f√• inspiration.

Efter at have set hvordan firmaerne rationerer m√•ltiderne til dig og din familie, kan det nemlig v√¶re, at det g√•r op for dig, hvordan du selv b√łr handle ind i fremtiden. Det kan i hvert fald give dig en form for inspiration til, hvordan du bedst muligt undg√•r at overforbruge og smide mad v√¶k. Og helt √¶rligt, hvem vil ikke gerne spare penge, undg√• madspild og have mere overskud i hverdagen?

Find de bedste m√•ltidskasser p√• m√•ltidtild√łren.dk